Formand - Kiss Billing
Engvej 12
6560 Sommersted
2001 Sommer i Tyrol - 2002 Landmandsliv - 2003 En søndag på Amager - 2004 Frøken Nitouche - 2005 Tre små piger - 2006 Vagabonderne paa Bakkegaarden - 2007 Mød mig på Caciopia - 2008 Annie get your gun - 2009 Sommer i Tyrol - 2010 The Sound Of Music - 2011 Det gamle guld - 2012 M/S Emma - 2013 Baronessen fra benzintanken - 2014 En Søndag på Amager - 2015 Så længe mit hjerte slår - 2016 Midt om natten - 2017 Frøken Nitouche
 
 
 
 
På nogle af siderne er det nødvendigt at "rulle" ned af...
Copyright © 2015 by "Gram Friluftsspil"  ·  All Rights reserved  ·  E-Mail: info@gram-friluftsspil.dk
2013 - "Baronessen fra benzintanken"

Foto: Sven Møller
Foto: Carsten Olsen
Foto: Carsten Olsen
Vi er stolte over at kunne uropfører stykket i Jylland som det første amatør teater.
Baronessen fra Benzintanken er en ny dansk musical, der er baseret på den kendte og folkekære film af samme navn fra 1960, hvor Ghita Nørby, Ove Sprogø og ikke mindst Dirch Passer folder sig ud.

Handlingen:

Baron von Rosensteen begraves. Da Rosensteen er uden arvinger, står det gamle Rosensteen Slot til at skulle arves af familien Rabenfeldt.
Dog har Højesteretssagfører Berg blandt den afdøde barons papirer fundet et dokument, der viser at baronen havde et barn uden for ægteskabet med en ikke-adelig kvinde. Enkebaronessen og Højesteretssagføreren beslutter sig for at finde barnet, og dermed en arving til slottet. Barnet viser sig at være pigen Anne Tofte, som arbejder hos sin onkel Lars Tofte og hans kollega Hans Høy, på en benzintank. De overtaler Anne til at bo hos baronessen et stykke tid, hvilket hun ikke er meget for. Enken prøver at lære Anne at være en fin dame, frem for den drengede værkstedsmekaniker som hun er opdraget til. Selvfølgelig går der kuk i arven. Den fæle Clarissa Rabenfeldt vil ikke vinke farvel til en titel til sønnen Henning og brænder brevet. Men så træder slottes grå dame i aktion. Hun præsenterer sig som Henriette von Rosensteen, 1740-1782, og så tager handlingen for alvor fat.

Som man kan læse ovenfor, så er musicalens handling meget tro mod den populære danske film. ”Baronessen fra Benzintanken” har det hele - et skønt persongalleri, en sjov og levende dialog, sprudlende musik og store dansenumre; kort sagt alt det en festlig og fornøjelig musical skal indeholde.

Nedenstående roller medvirker i ”Baronessen fra Benzintanken”
Anne:
En rigtig drengepige, der er vokset op hos sin morbror og arbejdet på dennes benzinstation. Hun elsker biler og ved i øvrigt alt om hvordan de virker og ikke virker. Har et ”råt” sprog og siger tingene som de er - er udadvendt og ligetil. Musicalens absolutte hovedrolle med mange replikker og meget sang.

Lars:
Annes morbror og ejer af en benzinstation. Er en jævn mand, der passer sit arbejde og i øvrigt har opdraget Anne så godt han kunne efter sin søsters død. Han er singlemand, arbejdsom og holder sit ord. En stor rolle med mange replikker og masser af sang.

Hans:
Hans arbejder som mekaniker på Lars´ benzinstation - og det har han gjort længe. Hans jargon er typisk for en jævn mand, der er håndværker - men inde bag den ”hårde” mand gemmer der sig en blød mand, der i virkeligheden er meget forelsket i Anne. En stor rolle med mange replikker og masser af sang.

Enkebaronessen:
Hun er en stivstikker, der gennem hele livet har behandlet sine omgivelser som det tyende hun mener de er (alle sammen). Hun kommer på en stor opgave, da hun skal ”rette” sit nye barnebarn til og lære hende om dannelse og hvordan man i øvrigt begår sig blandt adelen. En stor rolle med sang.

Clarissa:
Musicalens ”onde” kvinde, der vil gøre hvad som helst for at fravriste Anne sin arveret. Hun er desuden mor til Henning, der forelsker sig i Anne undervejs - et ægteskab som Clarissa bifalder, idet det vil gøre, at slottet alligevel kommer i hendes families eje. En halvstor rolle med sang.

Henning:
Søn af Clarissa, men med betydelig mere moral end sin mor. Er i bund og grund en venlig fyr, der bare vil have det bedste ud af livet. Han opfører sig anstændigt og behandler sine omgivelser med respekt. En halvstor rolle.

Frederiksen:
Butler / hushovmester for Enkebaronessen. En meget korrekt mand, der styrer tjenestefolkene med hård hånd. Alle har respekt for hans virke, og han er konstant omdrejningspunktet mellem Anne og Enkebaronessen. En stor rolle med sang.

Den grå dame / Spøgelset:
Spøgelset der dukker op i tide og utide på og omkring slottet. En skøn kvinde med mord på samvittigheden og adskillige gode historier i ærmet. Bliver nærmest Annes skytsengel undervejs. En halvstor rolle med sang.
2013 - "Baronessen fra benzintanken"
Piano
Contrabas
Sufflør
Lyd
Lys
Scenefremstiller

Instruktørassistent / kostumer m.m.
Instruktion / Iscenesættelse / Scenegrafi
Jørgen Vedel Jacevicz
Henrik Sørensen
Maria Jacobsen
Leif Schmidt
Carsten Olsen
Jørgen Skjold, Jonna Skjold
Oluf Christensen, m. fl.
Kiss Billing
Leif Billing
Skærbæk
Vejen
Gabøl
Vojens
Vojens
Vester Lindet
Gram
Sommersted
Sommersted
Kor og gæster
Kor og gæster
Kor og gæster
Kor og gæster
Kor og gæster
Medvirkende:
Pressen skrev:
Sven Møller - Budstikken d. 6. aug.

Gram Friluftsspil er endnu engang på banen. Intet mindre end "Baronessen fra Benzintanken" ruller over friluftsscenen bag Gramgård, og det gør den på fornemste vis.

Historien er i al sin korthed om mekanikeren Anne, som født uden for ægteskab, med en adelig far, ender på det lokale slot som enearving, men sammen med en noget enerådig farmor. For hende kedsommeligt. Bliver forlovet med en ung mand fra en anden adelsfamilie. Intrigen er i gang, men den ender lykkeligt. Fornøjeligt og særdeles humoristisk.

Når forestillingen er seværdig skyldes det et rigtigt godt samspil mellem aktører og scenens indretning. Alle vægge mod publikum er fjernede, og det giver masser af scenerum. Et område, som i den grad udnyttes. Man kan sagtens beskrive forestillingen som en form for totalteater, men på den hyggelige og meget danske måde.

Den små meget drengede Anne er forestillingens røde tråd, som bindes fornemt sammen af Eva Elkjær Larsen. Hun har spillet flere store roller i Gram og er glad hver gang:

"Jeg kan rigtig godt lide at være her,og glæder mig, når tingene lykkes. Jeg er perfektionist og arbejder meget med min rolle. Selvfølgelig for mig selv, men mindst lige så meget for publikum. De skal have en god oplevelse," fortæller Eva Elkjær Larsen. Personligt elsker hun Anne, fordi hun er så ligetil. Det kender hun fra sig selv:

"Anne har meget svært ved at komme til tiden. Det kan jeg sagtens kende," mere end storsmiler Eva Elkjær Larsen.

Gram Friluftsspil leverer en fornem teamopgave, hvor enhver leverer sit. Blandt støtterollerne finder man Maria Wind Hansen som oldfruen. Som alle andre er hun på sin plads. Hun gør sit arbejde og hun synger som en drøm. Sam men med de andre bringer hun baronessen over scenen.

Forestillingen bag Gram Gård spiller frem til lørdag, hvor spillet så toner ned for dette år.
Pressen skrev:
JyskeVeskysten d. 8. aug.

Når man kun er 17 år gammel, kan det være svært at spille et 200 år gammelt spøgelse. Men det er netop, hvad Sissel Quvang fra Haderslev gør i Gram Friluftsspil 2013: »Baronessen på Benzintanken«.

- Det er helt vildt sjov, forklarer hun.

Rollen som spøgelse er bestemt ikke noget, som Sissel selv har valgt:

- Der var to roller, som jeg ikke ville have, nemlig det som spøgelse og det som enkebaronesse. Men jeg sagde ja, da Leif Billing (instruktør, Red.) spurgte, om jeg ville være spøgelse.

Spøgelset blev i sin tid udødeliggjort af den danske skuespillerinde Karin Nellemose, der i den populære filmudgave fra 1960 med Ghita Nørby, Ove Sprogøe og Dirch Passer spillede Den Grå Dame - eller den for længst afdøde baronesse Henriette von Rosensteen, der går igen på Rosensteen Slot.

Arven efter Karin Nellemose var for stor, syntes Sissel Quvang, der dog endte med alligevel at sige ja til rollen som spøgelse - og fik det sjovt.

- Jeg er gået til opgaven med respekt, og så synes jeg, det er det fedeste ikke at skulle spille en rolle som ung forelsket pige. Desuden så morer jeg mig med at skulle give folk, der er meget ældre end mig gode råd i forestillingen, forklarer hun.

Tirsdag var der premiere på »Baronessen på Benzintanken« i Gram, og hver dag til og med lørdag spøger Sissel Quvang derfor på de skrå brædder.

At spille amatørteater er blevet en livsstil for Sissel. Siden 2010 har hun stået på rollelisten, når der har været friluftsspil i Gram. Den første forestilling, hun var med i var som 13-årig. Da spillede hun Liesl i »Sound of Music«. Siden er hun år efter år vendt tilbage til Gram for at være med i spillet - både om sommeren og til jul.

Sissel Quvang har været to år på efterskole i Agerskov, hvor hun har haft fokus på gymnastik og sang. Efter ferien begynder hun på HF i Haderslev og samtidig har hun fået kontrakt med Haderslev Domsogns pigekor.

Hvad fremtiden kommer til at byde på, har Sissel Quvang endnu ikke helt styr på i detaljer endnu.

- Men jeg kunne godt forestille mig at blive dramalærer, siger hun.

2013 - "Mens vi venter på Julen"
Copyright © 2015 by "Gram Friluftsspil"  ·  All Rights reserved  ·  E-Mail: info@gram-friluftsspil.dk